Kære matilde. Du har bestemt ikke noget at skamme dig eller være flov over. Tværtimod skal du være ekstremt stolt over, at du har været i stand til at se med klare øjne på din tilgang til alkohol i forbindelse med din sorg, og at du har kunne tage et valg så konsekvent. Du er bestemt ikke alene. Jeg selv har været og er stadig rigtig slem til at dulme mine sorger med alkohol. Jeg er selv ved at gennemgå en smertefuld periode efter et break up og til at starte med var jeg sp langt ude at skide og så desperat efter at få to fra mine tanker at jeg nogle aftner drak nærmest en halv flaske gin. Jeg har ligesom dig også taget et valg om, at jeg nægter at bruge alkohol til at sove og til at flygte. For de tanker man flygter fra for en stund skal jo i sidste ende bearbejdes. Man trækker bare smerten længere. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Jeg falder dog stadig i engang imellem og har overvejet om jeg skulle “tørlægges” for en periode. Men jeg synes det er svært ifh til det sociale og fordi jeg har svært ved at forestille mig slet ikke at drikke bare et enkelt glad rødvin. Men jeg kan bare mærke at jeg altid er dobbelt så ulykkelig dagene efter jeg har haft mig en brandert.
Til sidst, med alle disse ord, vil jeg blot understrege at jeg har flere veninder der har oplevet det samme som dig og mig. Jeg tror på at man kommer over på den anden side. En dag.
Knus og tanker
↧
Af: Cecilie
↧
